Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 18-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, torsdag den 3. maj 2000

 

Dagsordenens punkt 18

 

Forslag til Landstingsforordning om Sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

(1. behandling)

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

 

Fremsættelse af dette forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation er en slanket udgave at den gældende forordning af samme navn fra 1992. Flere af de hidtige bestemmelser foreslås således ophævet, og det drejer sig blandt andet om bestemmelserne vedrørende Landstingets Sundhedsudvalg, Det forebyggelsespolitiske Råd, sundhedsnævnene og sundhedsplaner, reglerne og klagevejledning og -adgang samt sanktionsbestemmelsen. Landstingets Sundhedsudvalg er hjemlet i anden lovgivning og udgår derfor.

 

Det forebyggelsespolitiske Råd foreslås nedlagt i sin nuværende form. Anledningen her skal bruges til at takke Det forebyggelsespolitiske Råd for den store indsats medlemmerne har gjort, herunder også for bidrag til ideer om et nyt og mere tidssvarende opbygget rådgivende organ.

 

Som erstatning for det nuværende sundhedsnævn foreslår Landsstyret nedsættelse af lokale forebyggelsesudvalg. Udvalgets sammensætning og opgaver fastsættes i en bekendtgørelse. Udkast til bekendtgørelsen har været til høring sammen med forslaget til landstingsforord­ning. Høringssvarene til bekendtgørelsen har været kritiske. Ikke mindst hvad angår Landsstyrets ønske om, at overdrage sekretariatsfunktionen til kommunerne. Landsstyret vil tage kritikken til efterretning. Landsstyret har ikke ønsket, at vælte en ekstra byrde over på kommunerne, men har ønsket at samarbejdet omkring det lokale forebyggende arbejde kan ske på bedste vis.

 

Landsstyret finder det vigtigt, at inddrage kommunerne i det lokale sundhedsarbejde. Ved at nedsætte lokale forebyggelsesudvalg i hver kommune er det tanken, at man lokalt skal have større indflydelse og medansvar for den lokale sundhed. De berørte parter skal indgå i et tættere samarbejde, for at opfange de lokale sundhedsproblemer, og samtidig foretage en prioritering af den forebyggende indsats.

 

Efter Landsstyrets opfattelse sikres de lokale forebyggelsesudvalg bedre arbejdsbetingelser ved at kravet til sundhedsnævnene om udarbejdelse af sundhedsplaner bortfalder.

 

Reglerne for de lokale forebyggelsesudvalg er udarbejdet på baggrund af drøftelse med KANUKOKA, anbefalinger fra Det forebyggelsespolitiske Råd samt drøftelser under sundhedsvæsenets ledelseskonferencer.

 

Kravet om, at sundhedsdistrikternes antal og område som udgangspunkt skal følge den kommunale inddeling foreslås ophævet i den nye forordning.

 

Som bekendt er der i dag i Grønland 16 helt selvstændige sundhedsdistrikter med hver deres ledelse, administration o.s.v. D.v.s.  at der er tale om meget små enheder, men her skal det nævnes at Aasiaat og Kangaatsiaq sundhedsdistrikter er dog blevet sammenlagt med virkning fra 1. januar i år. Landsstyret ønsker med den foreslåede ændring at åbne mulighe­den for at ændre antallet af sundhedsdistrikter, hvis dette skulle vise sig at være hensigts­mæssigt.

 

Sundhedsvæsenet har igangsat i øjeblikket planlægningen af en omfattende sundhedsreform. Sundhedsdistrikterne fremtidige inddeling, opbygning og funktion og herunder også de fortsatte planer om regionalisering vil indgå i reformarbejdet. Det er dog vigtigt allerede nu, at understrege, at en eventuelt sammenlægning af visse distrikter, ikke er ensbetydende med, at man ønsker at lukke små sygehuse eller fjerne lægen fra de små distrikter.

 

Det er intentionen, at Landsstyret på forårssamlingen 2001 vil fremlægge et forslag til en samlet sundhedsreform. I øvrigt kan jeg henvise til den skriftlige orientering om reformarbej­det, som er omdelt til Landstingets medlemmer under denne samling.

 

For såvidt angår forslagets økonomiske og personalemæssige konsekvenser, så ventes der ingen personalemæssige konsekvenser af forslaget.

 

Besparelser ved nedlæggelsen af Det forebyggelsespolitiske Råd i sin nuværende form foreslås ikke udmøntet, men at midlerne anvendes til andet forebyggende og sundhedsfrem­mende arbejde.

 

Forslaget er udgiftsneutral i forhold til sundhedsvæsenets samlede budget.

 

Forslaget har været til høring hos relevante høringsparter, der fremgår af forslagets almindeli­ge bemærkninger. Høringssvarene er indarbejdet.

 

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne forelægge forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation til Landstingets velvillige behandling.

 

Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Lars-Karl Jensen, ordfører, Siumut.

I det seneste ord er befolkningens ønsker om en bedre service blevet mere tiltagende i hele samfundet, og dette gælder som i andre samfund, også inden for sundhedsvæsenet, og fra Siumut anser vi det som helt naturligt i vores bestræbelser på, at udvikle samfundet.

 

Under de tidligere debatter omkring Sundhedsvæsenet, har vi fra Siumut påpeget elementer, som vi mener bør medtages som mål, og disse elementer er blandt andet, at servicen, såvidt muligt skal være ens - uanset hvor man bor, at ventelisterne skal nedbringes, og at der i denne sammenhæng skal tages højde for behandling af patienter i sygehuse, der ligger tættest på deres hjemsted, og at der skal etableres to regionale sygehuse, ud over den generelle udvikling af Sundhedsvæsenet, samt at der skal tages højde for de lokale forhold og behov i sundhedscentrene, når vi taler om service.

 

Fra Siumut glæder vi os over, at der er taget højde for budskaberne fra debatterne omkring Sundhedsvæsenet de seneste 6 år ved udformningen af beslutningsgrundlaget for denne forordning. Fra Siumut støtter vi grundlæggende forordningsforslaget som tager udgangs­punkt i lov om Grønlands Sundhedsvæsen fra 1991.

 

Fra Siumut anser vi det for vigtigt, at Sundhedsvæsenet styres centralt, heri mener vi, at de gældende love allerede giver muligheder for at effektivisere driften og organiseringen af Sundhedsvæsenet i form af planlægning og bestræbelserne på at nedbringe ventelisterne og at dette er en fordel.

 

På baggrund af dette er vi fra Siumut enig i forslaget om nedlæggelse af de eksisterende sundhedsnævn, og at der i stedet skal være et nyt og en mere tidssvarende organ, som er tilpasset styrelsen og organiseringen af Sundhedsvæsenet.

 

Ligeledes vil vi påpege, at vi finder det vigtigt og nødvendigt, at kommunerne har medind­flydelse i sundhedsdistrikterne.

 

Fra Siumut støtter vi bestræbelserne for behandling af patienter i sundhedsdistrikter som ligger nærmest hjemstedet, når det hjemlige sundhedsdistrikt ikke er i stand til at yde den fornødne behandling, og derfor går vi bort fra den gældende organisering.

 

Fra Siumut mener vi, at det er på tide at ændre forordningerne mere tidssvarende i forbindelse med forberedelsen til den kommende reform af Sundhedsvæsenet sådan som Landstinget har besluttet sig til, og at Landstinget orienteres om status for Sundhedsvæsenet samt opfølgning af disse mål.

Fra Siumut vil vi overfor Landsstyret kræve, at Landstinget orienteres løbende omkring opfølgning af forordningen og prioriteringen af opgaverne på følgende vis; opgaverne fra landets centrale sygehuse, planerne for de to regionale sygehuse skal bruges samt planer for de lokale sundhedsdistrikter omkring opgaver og personale.

 

Fra Siumut ønsker vi ligeledes ud over førnævnte, at der fremlægges planer for, hvordan man vil løse problemet omkring kvinders fødsel af børn, væk fra deres hjem og familie i andre sygehuse end hjemstedet p.g.a. personalemanglen i Sundhedsvæsenet og at Landstinget orienteres løbende omkring udviklingen for brug af telemedicin.

 

Fra Siumut mener vi også, at de lokale sundhedsdistrikter skal forelægge regnskaber for sundhed og økonomi om hvordan bevillingerne er brugt, og at dette kan være et godt regnskab for centralt styring af Sundhedsvæsenet.

 

I vinters afleverede Sisimiut sundhedsdistrikt et såkaldt sundhedsregnskab til Landstinget til orientering, og fra Siumut synes vi, at det er godt at se, hvordan bevillingerne er brugt, og hvordan de enkelte menneskers sundhed er.

 

Afslutningsvis skal vi fra Siumut henvise vores ordførerindlæg fra tidligere debatter omkring sundhedsvæsenet her i Tinget, og med henvisning til disse, tilslutter vi os det forelagte forordningsforslag.

 

Af disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget sendes til behandling i Sundhedsudvalget inden sagen bringes videre til behandling her i Tinget.

 

Og så er det Anders Nilsson, Atassut

 

Anders Nilsson, ordfører, Atassut.

Dette forslag har været alt for længe undervejs. Faktisk burde det have været fremsat allerede i foråret 1998, da vi her i salen behandlede en redegørelse om regionalisering af sundhedsvæ­senet.

Der blev dengang givet grønt lys for, at de to sygehuse i Diskobugten Aasiaat og Ilulissat sygehuse skulle omdefineres til basissygehuse. Det skulle være en mellemfase forud for en endelig beslutning om, hvilke at der to syge, der skulle blive til regionssygehuse i Diskobug­ten. Allerede den ændring nødvendiggjorde en tilpasning af den gældende forordning for sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

 

Et ændringsforslag til den gældende forordning blev fremsendt til forårssamlingen i 1999, men det blev trukket tilbage igen, inden det kom på dagsordenen. Det betød, at vi måtte på efterårssamlingen måtte konstatere, at der var uenighed om, hvorvidt der overhovedet i den gældende forordning var hjemmel til at udpege Ilulissat til regionssygehus for Diskobugten-bugten.

 

Nu forelægger der med tå års forsinkelse endelig et forslag til en ajourført forordning for sundhedsvæsenets styrelse og organisation. Fra Atassut kan vi med to mindre forbehold tilslutte os forslaget, som det her er fremlagt.

 

På den anden side forventer vi, at den helt nødvendige og gennemgribende tilpasning af sundhedsvæsenets organisation og opbygning vil betyde, at der snart skal udarbejdes en ny og tilpasset forordning.

 

Det vil f.eks. være nødvendig, at vi måtte nå frem til det resultat, at Sundhedsvæsenet vil få et bedre råderum ved at blive lagt ud som en nettostyret virksomhed med en overordnet sundhedsbestyrelse. En sådan konstruktion kunne give en afstand fra det politiske system, og skaber mere ro til rationelle beslutninger. Men indtil da, vil dette forslag til forordning være fyldestgørende.

 

En enkelt tin i forordningsforslaget synes vi fra Atassut trænger til en nærmere udredning. Det er de lokale forebyggelsesudvalg, som skal udpeges af Landsstyret. Hvilket lovbundne pligter og rettigheder får disse udvalg ? Er der tale om borgerlig ombud på linie med brandmænd og bisiddere ?, er det et ... o.s.v.

 

Forinden anden behandlingen her i salen, vil vi bede om en nærmere behandling af dette spørgsmål i de relevante udvalg.

 

Og i bemærkningerne til forslaget står der i det indledende afsnit 2, at besparelsen ved at nedlægge Det forebyggelsespolitiske Råd ikke skal udmøntes, men at midlerne foreslås anvendt til etablering af et nyt rådgivende organ eller til andet forebyggende og sundheds­fremmende arbejde.

 

Sådan et forslag hører hjemme i en Finanslov eller i en ansøgning til Finansudvalget. Vi kan ikke rokere finanslovsbevillinger ved hjælp af bemærkninger til et forordningsforslag, vi skal derfor bede om, at dette tekstafsnit bliver taget ud af forslaget til en ny forordning.

 

Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit er vi glade for, at vi nu kan færdigbehandle forslag til ny landstings­forordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

 

I forbindelse med høringen af forordningsforslaget i 1999 var man ikke enig i ophævelsen af de lokale sundhedsnævn. Vi har ligeledes også været imod, at de lokale sundhedsnævn blev nedlagt. Og som baggrund for vores modstand mod nedlæggelse af sundhedsnævnene har været, at vi finder det vigtigt, at lokalbefolkningen deltager aktivt i det lokale sundhedsarbej­de.

 

Vi har derfor fundet det vigtigt, at man kan inddrage lokal viden i det lokale sundhedsarbej­de. Og vi finder det beklageligt, at sundhedsnævnene ikke har fungeret som intentionen.

 

Ophævelsen af de lokale sundhedsnævn resulterer i, at også de årlige sundhedsberetninger ophører. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit gerne spørge Landsstyret om hvorledes Landstinget skal holdes underrettet.

 

I forbindelse med nedlæggelse af de lokale sundhedsnævn skal Landsstyret etablere lokale forebyggelsesudvalg. I forbindelse med etableringen af forebyggelsesudvalgene vil Inuit Ataqatigiit gerne spørge Landsstyret, om hvorledes disse vil blive finansieret. Forebyggelses­rådets strukturændring som samtlige har tiltrådt vil vi med interesse følge med i.

 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at udvalgene bliver struktureret således, at også almindeli­ge borgere kan deltage i bemandingen. Udvalgene ophører med, at skulle bemandes i nøje overensstemmelse med den kommunale inddeling. Det vil give de byer, som ligger tæt på hinanden mulighed for samarbejde, når det gælder forebyggende arbejde. Disse samarbejds­muligheder vil åbne mulighed for en bedre udnyttelse af de enkelte byers erfaringer, hvad forebyggelsesarbejde angår.

 

I henhold til ' 20 i det foreslået forordningsændringsforslag har de forskellige sundhedsdi­strikter samt Direktoratet for Sundhed pligt til at oplyse og rådgive i forbindelse med borgernes adgang til klager omkring sundhedsforhold.

 

Når klageadgangen ikke er med i det nye forordningsforslag, så er det begrundet med, at der allerede er klageadgang i følge forordning nr. 15 af 6. november 1997. Inuit Ataqatigiit har svært ved at acceptere ophævelse af de forskellige sundhedsnævn samt Direktoratet for Sundhed forpligtigelse til at oplyse i forbindelse med klageadgangen samt informationen.

 

Vi mener at patienternes mulighed for at blive oplyst om deres klageadgang er en rettighed som de enkelte personer m.h.t deres beskyttelse samt tryg service skal bibeholdes. Vi skal derfor anmode Landsstyret om, at forklare og utvetydigt redegøre for, hvad dette angår.

 

Det vil være på sin plads, at påpege i forbindelse med etableringen af Dronning Ingrids Hospital, som landsdækkende hospital.

 

Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit præcisere, at principielt så går vi ind for, at sundhed fremmes via forebyggende arbejder. Vi mener fuldt ud, at befolkningen i deres daglige liv, i deres fysiske- og sjælelige liv, så kan vi derigennem opnå en bedre sundhed gennem sundhedsarbejdet.

 

Vi har i de sidste par år i samfundet, drøftet problemerne inden for sundhedsvæsenet meget indgående. Dette er helt på sin plads, da vi på baggrund af disse debatter kommer frem til løsningsmuligheder m.m.

 

I 1997 besluttede Landstinget, at der skulle etableres regionale sygehuse, og vi er begyndt at se resultaterne af de arbejder der er blevet igangsat siden dengang. I forbindelse med etableringen af regionale sygehuse er det nødvendigt, at Dronning Ingrids Hospital funktion som landshospital styrkes. Dronning Ingrids sygehus må styrkes, således at man kan behandle flere på Dronning Ingrids Hospital.

 

Ved et konstruktiv samarbejde mellem regionssygehuse og Dronning Ingrids Hospital, så kan vi undgå de store ventelister og de mange nedsendelser til Danmark. Der er sket en eksplosion i ventelisterne, fordi man mangler faciliteter og personale i sygehusene. For at komme ud af dette besluttede Landstinget i 1998, at kirurgisk afdeling i DIH skulle udbyg­ges. Men beklagelig vis har man i denne forbindelse glemt, at der også skulle bruges personale til dette udvidede afsnit, og for at løse dette problem, arbejder Landsstyret ihærdigt på, at skaffe det nødvendige personale.

 

Vi ved, at vi har store udgifter til patientbehandlinger uden for Grønland. Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl om, at vi ved at vi får mulighed for at behandle flere i Grønland vil kunne spare en hel del økonomiske mider.

 

Udviklingen af Dronning Ingrids Hospital vil også resultere i, at den vil kunne tilbyde uddannelse af distriktslæger, således at herværende læger også har mere grundlag for og lyst til at arbejde mere i Grønland.

 

I de sidste par år har flere sundhedsdistrikter stået uden distriktslæger, som blandt andet skyldes dårlig overenskomster, men som nu synes løst. Vi skal tilstadighed arbejde for, at lægemanglen formindskes, men vi må også i denne sammenhæng ikke glemme, at der skal være sammenhæng i de forskellige personalegrupper inden for sundhedsvæsenet. Vi ved, at selvom vi har nok af læger, hvis vi ikke har tilstrækkelig plejepersonale, så kan lægerne ikke klare deres arbejde.

 

Derfor er det også nødvendigt, at andre personalegrupper, så som jordemødre, sygeplejersker, sundhedsassistenter m.m. også at deres arbejdsforhold tilstadighed forbedres. Vi vil derfor benytte denne anledning fra Inuit Ataqatigiits side, at opfordre til, at de pågældende persona­legrupper og at deres arbejdsforhold, at man aktivt tager initiativ til løsning af disse proble­mer.

 

Med disse bemærkninger skal vi indstille, at nærværende landstingsforordning om sundheds­væsenets styrelse og organisation henvises til grundig behandling i Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.

 

Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Fra Kandidatforbundet har vi følgende bemærkninger til ændringsforslaget til land­stingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

 

Fra Kandidatforbundet vikl vi henvise til vores bemærkninger, da man fremkom med redegørelse om at oprette et regionalsygehus i Nordgrønland ved Landstingets efterårssam­ling i 1998.

 

Ikke mindst om, at de enkelte sygehuse altid skal betjenes af en læge, og at man for at forbedre forholdene omkring jordmoderordningen. For vi siger nemlig altid, at børnene er vort lands vigtigste værdier. Derfor kan vi hvis alle vist være enige om, at servicen i sund­hedsvæsenet skal allerede være god - inden et barn er født.

 

Og i forbindelse med planlægningen af at oprette et regional sygehus, skal vi fra Kandidat­forbundet kræve endnu engang at servicen fra de allerede eksisterende sygehuse, ikke bliver forringet, ikke mindst m.h.t. beredskabet. Hvis sundhedsvæsenet skal styres på en ordentlig måde kan man ikke komme uden om at lave forordninger.

 

Derfor tilkendegiver vi hermed fra Kandidatforbundet støtte til det grundlæggende forslag. I forbindelse med reformarbejdet kan man selvfølgelig ikke komme uden om, at tilpasse til nutidens krav.

 

Det er derfor at vi fra Kandidatforbundet vil kræve overfor Landsstyret, at man får mere tid til forberedelsen af sådanne forslag. Vi henviser blandt andet til arbejdet inden for forebyggelse.

 

I forbindelse med høringen af forslaget har kommunerne ytret ønske om bedre information, og derfor indstiller vi, at Landsstyret skal nøje tænke over, at disse skal påblive i forordnin­gen.

 

M.h.t. sammenlægningen af de forskellige sundhedsdistrikter er vi også betænkelige, for i fremlæggelsen er det også nævnt, at Kangaatsiaq sundhedsdistrikt er blevet sammenlagt med Aasiaat sundhedsdistrikt fra 1. januar år 2000. Dog er der dags dato altid klager igennem pressen vedrørende sammenlægning og spørgsmålet er nu, hvilke konsekvenser sammenlæg­ninger vil have for serviceydelsen til lokalsamfundet.

 

Fra Kandidatforbundet skal vi gøre det klart, at vi kræver, at man skal garantere, at servicey­delsen til lokalsamfundet ikke bliver forringet. Samtidig skal vi udtrykke at vi er dybt betænkelige ved, at man nedlægger de lokale Sundhedsudvalg, for kommunerne vil nemlig selv deres egne forhold, og hvordan de kan takle de forskellige situationer.

 

Dog er det glædeligt fra vores side, at Landsstyremedlemmet bekræfter at sammenlægninger­ne ikke vil have den konsekvens, at de små sygehuse, hverken lukker eller mister en læge.

 

Tilsidst skal vi fra Kandidatforbundet komme med en kort bemærkning, og som først blev det i aften m.h.t planlægningen af reformarbejdet for sundhedsvæsenet.

 

Fra Kandidatforbundet erfarer vi, at man i forbindelse med reformarbejdet i sundhedsvæse­net, at man ikke kan komme uden om, at styrke Dronning Ingrids Hospital, og at dette vil medføre, at man skal til at realisere Landstingets beslutning i 1998, om at man opretter et regionalt hospital.

 

Igennem redegørelsen fik vi også at vide, at man i forbindelse med de mange opgaver, har man sat sig det mål, at nedsætte et rådgivende organ, som nu skal til at starte, og at man til efterårssamlingen vil komme med flere redegørelser. Vi ønsker et godt arbejde for disse.

 

Vi ved at sundhedsvæsenet har haft store problemer, og som endnu ikke er løst på en tilfredsstillende måde. Vi er i år 2000 i dag, hvor nogle af partierne har lovet, at vi allesam­men skal være raske og sunde, men de ser alligevel ud som om, at problemerne omkring sundhedsvæsenet bliver endnu mere og større. I det ventelisten tæller op imod 4.000. Derfor regner vi med, at man seriøst arbejder for, at overkomme disse problemer.

 

Med disse korte bemærkninger henstiller vi, at forslaget henvises til behandling i Sundheds­udvalget.

 

Så har landstingsmedlem Otto Steenholdt også bedt om ordet uden for partiordførerrækken.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg hilser Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljøs forslag til landstingsforordning meget velkommen. Det er nødvendigt, at der gøres noget, for at løse problemerne, jeg vil også her nævne, at Landsstyrets planer omkring en sundhedsreform, så er jeg ikke glad for, at der skal være uenighed om, på baggrund af Finansudvalget organisation imod Landsstyrets ønsker.

 

Sundhedsvæsenet har været drøftet ret indgående de sidste par år, og vi venter alle spændt på, at der fremkommer konkrete løsningsmuligheder. Jeg mener, at nærværende fremlagte forslag er et godt skridt i den rigtige retning.

 

Som erstatning for de lokale sundhedsnævn, så bliver der i forordningsforslaget foreslået, at der etableres lokale forebyggelsesudvalg. Landsstyret ligger i sit forsalg vægt på, at dette er foreslået fordi man ønsker, at man skal styrke de lokale forebyggelsesarbejde i tæt samarbej­de med kommunerne i øget omfang end hidtil.

 

Sammenlægning af sundhedsdistrikter finder jeg også er på sin plads. da en sammenlægning kan resultere i en bedre brug af samfundets midler og personale. Jeg finder det også væsent­ligt, at Landsstyret i sin fremlæggelse gør det klart, at intentionen ikke er, at der nedlægges sygehuse i de små distrikter, ligesom man vil fratage de små distrikters lægebetjening.

 

Jeg vil overfor Landsstyret opfordre til, at den igangsatte sundhedsreform realiseres målrettet,  vi har ikke råd til fortsat at debattere sundhedsvæsenet og det er tid til handling nu.

 

Og jeg siger tak for Landsstyrets forordningsforslag.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen med bemærkninger til partiernes og løsgængerens bemærkninger.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Indledningsvis vil jeg fra Landsstyrets side sige tak for, at samtlige partier, Kandidatforbun­det og løsgænger i Landstinget bakker op og slutter op omkring nærværende forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

 

Jeg siger tak til den store støtte og den opbakning der er, og det vil give en god baggrund for sagens fortsatte behandling i Sundhedsudvalget, hvor man også kan komme ind på enkelte spørgsmål, hvor Landsstyret selvfølgelig vil være klar med præciseringer m.m.

 

I forbindelse med det nye forordningsforslag, så skal der etableres nye forebyggelsesudvalg i kommunerne. Det er jeg meget glad for, og jeg er også glad for, at partierne og Kandidatfor­bundet støtter dette.

 

Der har været et par bemærkninger, der fremkom et par bemærkninger fra partiordførerne og det vil jeg lige kommentere.

 

Først til Siumuts ordfører Lars Karl Jensen, der i sit indlæg nævnte, jeg er selvfølgelig glad for, at man ligger vægt på, at servicen så vidt muligt skal være ens overalt i landet. jeg er glad for, at det blev nævnt, fordi det er også en af vores baggrunde for Landsstyret arbejde, således at alle behandles lige i dette land, selvom vi af og til støder på personalemæssige problemer. Vi mener, at dette altid skal være et mål, således at man får den samme service uanset hvor man er i landet.

 

Jeg er også glad for Siumuts bemærkninger til ventelisterne, som vi fra Landsstyrets side ikke længere kan acceptere, og jeg er glad for at Siumut i sit ordførerindlæg støtter de initiativer som Landsstyret har igangsat, og har erindret om, at det er nødvendigt, at ventelisterne skal nedbringes så hurtigt som muligt.

 

Siumuts ordfører nævnte også, at der udover de to regionale sygehuse er nødvendigt med et landshospital, som også bør styrkes, som også Lars Karl Jensen fra Siumut var inde på, jeg siger tak til Siumuts bemærkninger.

 

For såvidt angår fødselshjælp m.m. så må vi erkende fra Landsstyrets side, at der sådan rent fødselshjælpsmæssigt at servicen i dag ikke er tilfredsstillende p.g.a. personalemangel. vi har et stort personalemangel indenfor dette område, vi har haft store problemer med rekruttering af jordemødre m.m., men Landsstyret har selvfølgelig taget initiativer til løsning af problemet og disse vil også pågå i den nærmeste fremtid.

 

Jeg kan sige, at Landsstyret har planer om, at fra efteråret, for såvidt angår jordemødre og fødselshjælp, for at forbedre disse, at vi til efteråret vil begynde vidtgående initiativer på jordemoder og fødselshjælpsområdet, således at servicen bliver forbedret blandt andet igennem en uddannelse tilpasset grønlandske forhold.

 

For såvidt angår telemedicin, så vil Landsstyret fremkomme med en skriftlig redegørelse, som vil blive omdelt til landstingsmedlemmerne, og jeg vil blot henvise telemedicinproble­met dertil.

 

Jeg er også glad for, så har vi også fra Landsstyrets side omdelt en redegørelse, en årlig redegørelse fra Sisimiut, og jeg er glad for, at Siumut er glad for denne redegørelse fra Sisimiut sundhedsdistrikt. Det er også Landsstyrets intention i fremtiden, at der skal afgives sådanne årlige redegørelse, for såvidt angår for hvert sundhedsdistrikt. begyndende fra år 2001 på landsplan, således at også Landstinget får mulighed for t følge med i udviklingen i de lokale sundhedsdistrikter.

 

Til Atassuts ordfører Anders Nilsson, så vil jeg komme lidt ind på, for det første så påpegede Anders Nilsson, at nærværende forordning har været forhalet i 2 år, jeg synes at det er en sandhed med modifikationer, og jeg vil fra Landsstyrets side gøre det klart, at nærværende forordningsforslag har været planlagt allerede fra sidste år, som ellers også var planlagt, at blev fremlagt sidste år til en landstingssamling. I den forbindelse blev den også sendt til høring på kysten.

 

Jeg vil også sige, at under Landstingets efterårssamling sidste år i oktober, så var det også blandt andet Atassut der satte spørgsmålstegn ved, om man kunne etablere et regionalt sygehus i Ilulissat. Dette har også været grunden til at udarbejdelsen at udarbejdelsen af landstingsforordningsforslaget har været forsinket.

 

Men vi er selvfølgelig glade for, at uafhængig af spørgeren har givet Landsstyret støtte i deres beslutning om regionalsygehus i Ilulissat. Heldigvis får vi nu en ny forordning.

 

For såvidt angår til Anders Nilssons øvrige spørgsmål, så vil disse kunne fremlægges til Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen bemærkninger, så spurgte hun, for det første om, hvordan man sikrer, at Landsstyret vil sikre, at Landstinget kan følge mest med, så vil jeg blot henvise til mine tidligere bemærkninger til Siumuts ordførerindlæg omkring lokale redegørelse om sundhedsdistrikter. Landsstyret vil bane vej for, at disse oplysninger tilgår Landstinget.

 

Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen nævnte også noget om finansieringen af de lokale forebyggelsesudvalg og om hvilke tanker Landsstyret har i den henseende, så vil jeg hertil også ønske, at dette bliver gjort rede for i Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen, hvor jeg til enhver tid er klar til at give udvalget de ønskede oplysninger.

 

Jeg vil undersøge disse forhold nærmere, og vi finder, at udvalget vil være det bedste sted, at drøfte disse problemer.

 

For såvidt angår klageadgang så kom Inuit Ataqatigiits ordfører også ind på dette. Sundheds­væsenet har pligt i dag til klagevejledning. Forslaget om ophævelse af denne bestemmelse, så har Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere, at bestemmelserne i den gældende forordning om dette foreslås ophævet.

 

Jeg vil gerne sige, at der er udarbejdet en hel del vejledninger omkring klagevejledning, for såvidt angår forskellige instanser indenfor sundhedsvæsenet, således at alle og enhver kan få den fornødne vejledning ved henvendelse til sygehuse m.m. Men vi er selvfølgelig klar med yderligere bemærkninger eller forklaringer overfor Sundhedsudvalget også omkring dette spørgsmål.

 

Ordføreren påpegede også forholdene omkring Dronning Ingrids Hospital, forholdene om den nye kirurgiske afdeling, planerne om udvidelsen, så påpegede hun, at man i forbindelse med dette ikke har taget højde for de nødvendige personalemæssige konsekvenser. Jeg vil gerne sige, at det ikke er helt rigtigt, fordi vi er i Landsstyret af den opfattelse, at hvis dem der er på venteliste skal behandles i Grønland, så er det også nødvendigt, at vi også får det nødvendige personale.

 

Vi har ansøgt Finansudvalget om midler dertil, og jeg forstår nu på den debat der hidtil har været, at man er åbent fra Landstingets side omkring dette, fordi de alt for lange ventelister ikke er acceptable, og vi vil gene bane vej for, at størstedelen af disse fremover kan behand­les i Grønland, og det er vi i gang med at arbejde med i Landsstyret.

 

For såvidt angår ordførerens bemærkning omkring personalet arbejdsforhold, og at man aktivt arbejder for, at løse disse problemer, så vil jeg gerne sige, at jeg også over for udvalget kan fremkomme med oplysninger om, hvilke initiativer Landsstyret påtænker i den henseen­de.

 

Til Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundets bemærkninger, skal jeg indledningsvis udtale, at jeg er glad for, at Kandidatforbundet også støtter nærværende forordningsforslag.

 

Kandidatforbundet kræver blandt andet, at man ikke forringer de nuværende sundhedsdi­strikters service ved sammenlægninger. Landsstyret arbejder tilstadighed for at servicen bliver forbedret, også på baggrund af Landstingets beslutninger.

 

I forbindelse med sammenlægningen af Aasiaat og Kangaatsiaq sundhedsdistrikter, så skal Aasiaats Sundhedsdistrikt også drage omsorg for, at sundhedsbetjeningen af Kangaatsiaq ikke forringes. Og denne sammenlægning skete faktisk også for at forbedre serviceringen generelt i de to sammenlagte distrikter.

 

Jeg skal også nævnte, at Landstinget fra sidste års Finanslov, for såvidt angår finanslovarbej­det har samlet alle finanslovskonto vedrørende sundhedsdistrikterne under et, således at vi også bedre kan ses, hvordan pengene bruges lokalt.

 

Anthon Frederiksen påpegede også, at der i landstingsforordningsforslaget, så nævnte han at høringsperioden har været alt for kort, det er ikke helt rigtigt, fordi den indholdsmæssigt har været til høring allerede sidste år i god tid, ligesom den har været til høring her i foråret, selvom jeg ikke vil søge undskyldninger, så har der været nogle problemer mellem Direk­toratet og KANUKOKA, og det finder jeg beklageligt. Hvor KANUKOKA ikke, fordi KANUKOKA skulle sende høringen ud til samtlige kommuner, men det er den årsag der er til, at kommuner har haft for kort tid i forbindelse med den seneste år, problemet er afstukket i KANUKOKA.

 

For såvidt angår forebyggelsesarbejdet og forebyggelsesudvalg, så er det foreslået, at der skal nedsættes forebyggelsesudvalg i stedet for sundhedsnævn. Jeg vil også i den forbindelse henstille til, at dette forslag bliver drøftes i Sundhedsudvalget.

 

Jeg siger også tak til Kandidatforbundet forhåbninger om et godt og konstruktiv arbejde.

 

Fra Landsstyrets side er jeg også glad for, at Landsstyrets forslag og vores arbejde om, at åbent at drøfte problemerne, så er jeg glad for, de bemærkninger der er fremkommet hidtil. Der er til landstingsmedlemmernes orientering fremsendt redegørelser omkring regionali­sering og sundhedsreform, og jeg vil opfordre medlemmerne til, at sætte sig grundig ind i disse.

 

Til afslutningsvis vil jeg også udtrykke min glæde over Otto Steenholdts fulde opbakning til nærværende forslag. Det er nødvendigt, at reformere sundhedsvæsenet så det passer mere til de grønlandske forhold, vi må væk fra de problemer der er i dag, og dette alene viser, at det er nødvendigt, at vi reformere sundhedsvæsenet, og vi vil fra Landsstyrets side drage omsorg for, at Landstinget løbende holdes orienteret om reformarbejdet, hvad vi også har planer om.

 

Med disse bemærkninger skal jeg atter engang sige tak på Landsstyrets vegne til den store opbakning der har været til nærværende forslag til landstingsforordning om sundhedsvæse­net styrelse og organisation, her i forbindelse med 1. behandlingen. Tak.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Nærværende forslag er en 1. behandling og i henhold til forretningsordenen, så skal partierne fremføre med deres generelle synspunkter herom. vi bemærker, at mere specifikke spørgsmål er blevet henvist til behandling i Sundhedsudvalget, men der er en enkel partiordfører, der har bedt om ordet igen.

 

Det er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Til Landsstyremedlemmet for Sundheds bemærkninger omkring klagevejledning og klageadgang og deres pligter til at vejlede, det jeg har svært ved at acceptere, så er jeg stadigvæk af den samme opfattelse at jeg finder det betænkeligt, at denne tages ud af forordningen.

 

Patienterne skal selvfølgelig have adgang til f.eks. deres journaler, men vi må vide, hvilken retsstilling patienten har. Derfor mener jeg, at det er nødvendigt, at også ansatte i sundheds­væsenet ved, hvilke regler der er, således, at de også kan vejlede patienten om, hvilke klagevejledninger og klageinstanser der er.

 

Jeg mener, at det er nødvendigt med en nærmere præcisering af dette. Det er patienternes retstilling, der er tale om, selvom der er mulighed for klagevejledning i dag, så er det vigtigste patienternes retstilling præciseres.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen med bemærkning til sidste taler.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

Jeg sagde på Landsstyrets vegne, at for såvidt angår klageadgang og klagevejledning, så kan der fås en vejledning og skemaer på alle sundhedsdistrikter og sygehuse m.m.

 

Vi har en sagsbehandlingslov og i denne landstingsforordning så er klagemuligheder og sådanne rettigheder fastsat i nærværende lovs ' 7 stk. 2.  Men jeg vil opfordre Sundhedsud­valget til at man drøfter dette nærmere i udvalgsarbejdet.

 

Uden for partiordførerrækken har Daniel Skifte også bedt om ordet.

 

Daniel Skifte, Atassut.

Landsstyremedlemmet sagde i sit svar til ordførerindlæggene vedrørende forsinkelsen af forordningsforslaget, der skal jeg præcisere, at det ikke er Atassuts skyld, men det var fordi, at forarbejderne til, at forordningsforslaget blev udsat, var p.g.a. dårligt forberedende arbejde dengang, det er altså ikke Atassut skyld.

 

Men når dette er sagt, så skal jeg også sige, så har vi ikke fået svar på 3 spørgsmål som vi stillede, jeg finder det betænkeligt, men jeg mener, at Inuit Ataqatigiit også nævnte samme spørgsmål, og fik et svar på deres spørgsmål. Besvarelsen til Inuit Ataqatigiit er vi glade for besvarelsen.

 

Jeg finder det væsentligt, at vi også får svar på vores spørgsmål, og ikke kun Inuit Ataqati­giit. Vi har fremsat 3 forskellige spørgsmål, som jeg ikke vil gentage her, men som ikke er blevet besvaret, men vi er glade for svaret til Inuit Ataqatigiit som også var det samme spørgsmål som vi stillede.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal atter engang her fra talerstolen gentage, at på baggrund af Kandidatforbundets og partiernes indlæg, så vil disse spørgsmål blive besvaret i Sundhedsudvalget.. Vi bemærker også, at Landsstyret selvom han ikke besvarede alle spørgsmål her og nu, så har han lovet at disse vil blive taget op i forbindelse med et samråd med Sundhedsudvalget, hvis det skulle være nødvendigt.

 

Der er ikke flere der har bedt om ordet, så er 1. behandlingen af; Forslag til landstingsforord­ning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation færdig.

 

Og som foreslået så henvises forslaget til behandling i Landstingets Sundhedsudvalg inden 2. behandlingen. Hvis ingen gør indsigelser mod dette, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget.