Nyhed 18.12.2025

18.12.2025

Pressemeddelelse

Medlemmer af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget gennemførte i perioden fra den 5. december til den 12. december 2025 en orienteringsrejse til Norge og Danmark. Formålet med orienteringsrejsen var at indsamle viden og hente inspiration på fiskeriområdet med henblik på at holde sig orienteret om tendenser og følge udviklingen inden for området.

 

Udvalget modtog præsentationer fra en række forskere, CEO’er samt offentligt ansatte om deres aktiviteter inden for fiskeriet. Udvalget er glade for den gode modtagelse i både Norge og Danmark samt for den store imødekommenhed, som parterne udviste. Udvalget besøgte følgende:

 

•    NOFIMA (Norwegian Institute of Food, Fisheries and Aquaculture Research)
•    The Institute of Marine Research
•    SINTEF
•    Danmarks Fiskeriforening
•    Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget
•    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•    Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
•    Fødevarestyrelsen

 

Rejsen gav udvalget mulighed for at sammenligne uddannelsessystemer og forvaltningsmodeller samt vurdere mulighederne for produktion og afsætning af egne fiskeriprodukter.

 

Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget består af Lars Poulsen (formand), Iddimanngiiu J. Bianco, Jørgen Rosbach, Jens Napãtôk’ (næstformand) og Knud Kleemann. Det var således alene Lars Poulsen, Iddimanngiiu J. Bianco og Jørgen Rosbach, der havde mulighed for at deltage i udvalgsrejsen.

 

 

På vegne af Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget
Lars Poulsen, formand
For yderligere oplysninger kan udvalgets formand kontaktes på mobil +299 55 18 84.