Pressemeddelelse 22-12-2025

22.12.2025

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen har den 22. december 2025 tildelt Nersornaat i sølv til Nikolaj Ezekiassen i Hans Egedes Hus i Nuuk

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen, har ved en højtidelig begivenhed i Hans Egedes Hus tildelt Nersornaat til Nikolaj Ezekiassen i Nuuk.


Nikolaj Ezekiassen modtog Nersornaat i sølv for at have ydet en fortjenstfuld indsats som selvstændig erhvervsdrivende gennem mange år med en virksomhed der har særligt stort fokus på og plads til at uddanne nye unge tømrer.


Formanden for Inatsisartut fremhævede blandt andet i sin tale for Nikolaj Ezekiassen:


Formandskabet for Inatsisartut tildeler dig Nersornaat i sølv med begrundelse i, at du har ydet en fortjenstfuld indsats som selvstændig erhvervsdrivende gennem mange år og med en virksomhed der har særligt stort fokus på og plads til at uddanne nye unge tømrer. 


Du startede dit eget firma Sanasoq i 1999, ved at bygge et værksted op helt fra bunden og har udviklet din virksomhed gennem årene. Det er blevet bemærket, at du har haft særlig fokus på at have plads til lærlinge og hvis en ansat hos dig var ufaglært, så lagde du et stort arbejde i at opmuntre dem til at tage en uddannelse og med forsikring om en lærlingeplads hos dig. Sådanne initiativer kan ikke prises højt nok og bør være inspiration for andre.


Det er ikke alene din egen virksomhed, du har haft fokus på. Du har også kæmpet en  fantastisk kamp for at give plads til unge mennesker som dropper ud af skolen og hvor du har hjulpet dem videre med de muligheder der kunne være for den enkelte og endda fået unge mennesker godt videre i et uddannelsesforløb med brug af dispensationer.


Det siges, at det er blevet en mærkesag for dig og din virksomhed at der er lærlinge i din virksomhed og det kan ikke værdsættes højt nok.


På grund af helbredet har du måtte sikre din virksomhed ved at overdrage denne til dine sønner og med fokus på de samme principper, indsats for unge som har været gældende for din tid i virksomheden.
Herudover har du været engageret i samfundets andre vigtige institutioner som bestyrelsesmedlem i blandt andre KTI  og Illuut og i tidligere GA som er GE i dag. Ved sidstnævnte arbejdsgiverforening har du arbejdet ihærdigt for at fremme grønlandske virksomheder og med gode resultater. Ligesom du også gennem flere år har bidraget med dit frivillige arbejde under Neriuffik og stadig gør. 


Dit samfunds engagement har været og er vidt favnende, men en udtømmende opremsning kan næppe ske ved denne lejlighed.”

 

 


På Formandskabets vegne
Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen

 

 

 

Nikolaj Ezekiassen.

 

 

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen der holder tale.

 

 

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen sammen med Nikolaj Ezekiassen.

 

 

Nikolaj Ezekiassen der holder takketale.

 

 

Nikolaj Ezekiassen sammen med familien.

 

 

Nikolaj Ezekiassen med de unge tømrere.