Pressemeddelelse 22.12.2025

22.12.2025

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen har den 22. december 2025 tildelt Nersornaat i sølv til Jess G. Berthelsen i Hans Egedes Hus i Nuuk

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen, har ved en højtidelig begivenhed i Hans Egedes Hus tildelt Nersornaat til Jess G. Berthelsen i Nuuk.


Jess G. Berthelsen modtog Nersornaat i sølv for at have ydet en fortjenstfuld indsats som formand for SIK og pensionskassen SISA.


Formanden for Inatsisartut fremhævede blandt andet i sin tale for Jess G. Berthelsen:


Formandskabet for Inatsisartut tildeler dig Nersornaat i sølv med begrundelse i, at du har ydet en fortjenstfuld indsats som formand for SIK og pensionskassen SISA, hvor du er blevet genvalgt gennem mange år og senest har du kunnet holde en 35-års jubilæum, som formand for fagforbundet SIK.


Du har gennem dit lange arbejdsliv for fagforbundet SIK, ydet en stor indsats og været en meget driftig formand, med særligt fokus på vilkårene for de lavestlønnede lønmodtagere og du har altid arbejdet ihærdigt for at sikre dem bedst mulige vilkår. Dette er uanset om de er ansat inden for det offentlige på kontorer, sundhedsområdet eller i fiskeindustrien eller i butikker. 


I 1994 blev der truffet aftale om, at etablere en pensionskasse for lønmodtagere ansat i henhold til kollektive overenskomster. Det var afgørende at Pensionskassen skulle have hjemsted i Grønland med det formål, at yde medlemmerne invalide-, ægtefælle- og børnepension. Der skulle gå over 5 år - med lange og seje forhandlinger - før SISA fik koncession af Finanstilsynet og blev en realitet ved en stiftende generalforsamling den 1. juli 1999. Du har derfor også haft en betydelig indflydelse på SISA’s udvikling og dermed forvaltningen af medlemmernes pensionsopsparing


Senest har SISA valgt at investere sine opsparede pensionsmidler i fiskeindustrien, ud fra dit mål om at investeringer i udgangspunkter skal ske lokalt, ligesom SISA fra starten af oprettelsen valgte meget bevidst, at investere i boligmarkedet lokalt. Der er ingen tvivl om, at du som formand for fagbundet altid har haft fokus på det lokale erhvervsliv med ønsket, lokalt opsparet kapital også skal forblive i landet. 


Som formand for et fagforbund bidrager du ofte også til den offentlige debat, når det gælder arbejdernes arbejdsvilkår, hvad enten det drejer sig om lønforhold eller sundhedsforhold eller større områder såsom kravet om ligestilling af alle arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet.


Det er store og grundlæggende samfundsforhold, der har krævet en vedvarende nysgerrighed og engagement i samfundsændringer og omstillinger og som efterfølgende har skulle omsættes til virkelighed for fagforbundets medlemmer.


Dit store samfunds engagement har været og er vidt favnende, men en udtømmende opremsning kan næppe ske ved denne lejlighed.

 

 


På Formandskabets vegne
Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen

 

 

 

 

Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen tildeler Nersornaat i sølv til Jess G. Berthelsen.


Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen sammen med Jess G. Berthelsen.


Jess G. Berthelsen der holder en takketale.

 

Jess G. Berthelsen sammen med familie og venner og Formanden for Inatsisartut Kim Kielsen.