Nyhed 29.10.2026
Grønland sætter fokus på øget indflydelse og ligeværdigt samarbejde i Nordisk Råds 78. session
Den grønlandske delegation i Nordisk Råd, bestående af delegationsformand Justus Hansen og medlem Mimi Karlsen, deltager i disse dage i Nordisk Råds 78. session, som afholdes i Finlands Riksdag i Helsinki fra den 26. oktober til den 29. oktober 2026.
Temaet i årets session er “Nordisk overordnet sikkerhed”. I den forbindelse er den grønlandske delegation særligt optaget af revisionen og opdateringen af Helsingfors aftalen. Det er således et stort ønske fra Grønland, at det igangværende arbejde resulterer i en styrkelse af Grønlands position i det nordiske samarbejde og at ønsket om et ligeværdigt samarbejde kan realiseres i de kommende år.
Medlemmerne takker for det gode nordiske samarbejde, der nu har resulteret i at de selvstyrende områder, Grønland, Færøerne og Åland har fået en fast og ligeværdig plads i Det Nordiske Råds præsidium, der udgør rådets øverste politiske ledelse. Det giver rum og plads til at øge muligheden for at varetage interesser indenfor centrale områder som klima, miljø samt børn og unges trivsel. Derudover er Justus Hansen blev valgt som vicepræsident i Nordisk Råd det første halve år af 2027, Færøerne overtager vicepræsidentposten efter Grønland.
Den grønlandske delegation har store forhåbninger til det fortsatte arbejde for at sikre Grønlands øgede indflydelse i Nordisk Råd, også afspejles fuldt ud i regeringernes samarbejdsorgan, Nordisk Ministerråd.